"Bedste strøelse jeg har kørt med"
- Jeanette Kjell
Vestervang Pilestrø ApS
Brug og opbevaring

Når du har valgt at din hest skal stå på pilestrø, skal du starte med at fylde 12-15 cm. Pilestrø ind i boksen/løsdriften.
Det passer med en big bag til en boks på 3 x 3 meter.
Det daglige arbejde består i, at fjerne klatter i boksen, og jævne bunden. Det er alt.
Du kan med fordel benytte en spånegreb.
Pas på med at stikke for dybt i bunden, så du kommer ned til de våde områder. Bunden holder længst, hvis du ikke roder for meget rundt i den.
Når du begynder at kunne se våde/mørke pletter eller områder i boksen, fjernes disse, hvor efter du tager det tørre strø der er tilbage, typisk fra siderne og fordele jævnt. Herefter fyldes nyt strø oven på, så du igen har et lag på 12-15 cm. over alt.
Du kan også vælge at fylde lidt nyt strø ind i boksen en gang om ugen, hvis det fungere bedre for dig.
Det afhænger helt af hesten der står på det og hvor grundig du er til at fjerne klatter, hvor længe bunden kan holde. Du kan forvente alt fra 4-8 uger for en big bag.

Har du i forvejen en tør bund af eks. Træpiller, spåner eller tørv, kan du sagtens lægge pilestrø oven på, bare husk det stadig skal være et tyk lag, for det fungere optimalt.

Ekstra big bags med pilestrø, bør opbevares tørt på en palle, så de ikke suger fugt fra bunden. Sækkene er ikke 100% vandtætte og bør derfor være under tag.

Har du spørgsmål?
Vestervang Pilestrø ApS - Kæragerholmvej 5 - 9382 Tylstrup
+45 2971 2964 - vestervangpil@gmail.com
CVR 39475839

© 2018 Vestervang Pilestrø ApS